Firmagaver til ansatte - Årets bedste firmagaveidéer

Firmagaver til ansatte 2024 – Årets bedste firmagaveidéer

Facebook
Pinterest
WhatsApp
Email

Det kan være sin sag at finde jule- og andre firmagaver til ansatte. For hvordan finder du en gave, som alle vil værdsætte? Og hvor meget må du i det hele taget give de ansatte gaver for, før de skal betale skat af gaven? Se udvalget af geniale firmagaver i oversigten nedenfor, læs guiden, som giver svar på alle dine spørgsmål og en smart plan at gå frem efter, og få hurtigt styr på både jule- og de andre firmagaver til medarbejderne.

Årets bedste firmagaver til ansatte 2024

Håndlavede metalfigurer med ethvert fagtema

Kreative metalfigurer, der afspejler forskellige erhverv, er en sjov og personlig firmagave. Perfekt til at anerkende medarbejderes indsats og skabe et smil på deres læber. Kan også kombineres med gavekurve.
Kan graveres

Champagnesabler (kan indgraveres)

Gør enhver fejring ekstraordinær med en elegant champagnesabel. En stilfuld firmagave, der kombinerer tradition og luksus, og som vil imponere både medarbejdere og samarbejdspartnere. Se det flotte udvalg af sabler.
8% rabatkode: gave

Gavekurve med lækkerier og delikatesser

Vælg en udsøgt gavekurv fra Delikatessehuset, der tilbyder lækre delikatesser og smagfulde gavekurve. Perfekt til at forkæle dine medarbejdere eller kunder med en eksklusiv og velsmagende oplevelse. Du har også mulighed for selv at sammensætte en gavekurv.

Personlige krus med logo og/eller tekst

Giv dine kunder eller medarbejdere et personligt krus med deres navn eller logo. Disse krus kan tilpasses med tekst og billeder, hvilket gør dem til en unik og praktisk firmagave, der både er personlig og brugbar til daglig. Perfekt til kontoret eller hjemmet.

Skærebræt med gravering

Et skærebræt med personlig gravering er en stilfuld og praktisk gave. Perfekt til køkkenentusiaster, der vil sætte pris på det elegante design og den personlige detalje. Graver modtagerens navn, firmaets logo eller et sjovt citat - det er op til dig! Se det flotte udvalg.
Inkl. gratis gravering

Georg Jensen produkter

Giv eksklusivitet med Georg Jensen-produkter, der står for tidløs elegance og høj kvalitet. En firmagave, der signalerer luksus og viser dine medarbejdere, at de er værdsat. Vælg mellem oplukker, glas, skåle, nøgleringe, flag, julepynt og meget mere.
Inkl. gratis gravering

Gigantisk Milka chokoladebar med logo/billede/tekst

En kæmpe Milka chokoladebar med logo, billede og/eller tekst. En imponerende firmagaveidé som egner sig til enhver anledning. Perfekt til deling eller som en sjov gave til chokoladeelskere.

Personlige strømper med foto

Giv en unik og sjov gave med personlige strømper, der kan tilpasses med et foto eller logo efter eget valg. En praktisk gave med et personligt og humoristisk touch.

Spring Copenhagen

Spring Copenhagen byder på designklassikere, der kombinerer funktionalitet og æstetik. En stilfuld gave, der både er praktisk og smuk, og som vil pryde ethvert hjem eller kontor. Se det flotte udvalg.
Inkl. gratis gravering

Willow Tree figurer

Willow Tree figurer er kunstneriske og betydningsfulde gaver, der udtrykker følelser og relationer. En smuk og symbolsk firmagave, der vil blive værdsat som et symbol på taknemmelighed. Vælg blandt mange forskellige figurer.
Inkl. gratis gravering

Hoptimist

Giv en Hoptimist som firmagave og spred glæde på kontoret. Disse ikoniske figurer symboliserer optimisme og godt humør – en perfekt gave til at skabe positive vibes blandt dine medarbejdere.
Inkl. gratis gravering

Personlig vandflaske med bambuslåg

En stilfuld og bæredygtig drikkeflaske med personlig indgravering på bambuslåget. Perfekt til både kontoret og på farten. Kan indgraveres med logo og/eller tekst og billede.

Personliggjort grillsæt i læderetui med navn

Det ultimative grillsæt med et læderetui, som kan personliggøres med navn. Perfekt for grillentusiaster, og en genial firmagave til enhver anledning.

Køkkenknive med gravering

For den kulinarisk interesserede medarbejder er en graveret kokkekniv en udsøgt gave. Kombinerer funktionalitet med personlighed, hvilket gør den til en uundværlig gave i ethvert køkken.
Inkl. gratis gravering

Kuglepenne med gravering

Giv en professionel gave med personlige kuglepenne, graveret med navn eller logo. Disse stilfulde kuglepenne er en praktisk og elegant gaveidé, som både kunder og medarbejdere vil sætte pris på. Ideel til konferencer, møder eller som firmareklame.

Nøgleringe med gravering

Nøgleringe med gravering er en enkel, men betydningsfuld gaveide til dine ansatte. Medarbejderne vil sætte pris på det personlige præg, som gør denne praktiske gave til et minde, de bærer med sig hver dag.
Inkl. gratis gravering

Indgraveret oplukker i træ med navn og logo

En praktisk oplukker i træ med mulighed for personlig gravering. En flot og funktionel gave til enhver lejlighed, hvorpå der kan graveres både logo og tekst efter ønske.

Ølglas med gravering

Personlige ølglas med gravering er en unik firmagave, der viser omtanke. Perfekt til medarbejdere, som værdsætter et godt glas øl. Skab varige minder med denne personlige og brugbare gave. Lav dem personlige med medarbejdernes navn, eller skriv firmaets.
Inkl. gratis gravering

Piet Hein produkter

Piet Hein-produkter er perfekte firmagaver til den, der værdsætter skandinavisk design og filosofi. Med deres unikke blanding af funktion og poesi, bliver disse gaver et stilfuldt indslag i hverdagen. Se det imponerende udvalg.
Inkl. gratis gravering

Vinglas med gravering

Vinglas med personlig gravering er den ideelle firmagave til vinelskere. Et elegant og personligt touch, der gør gaven mindeværdig og giver en smagfuld oplevelse ved hver skål.
Inkl. gratis gravering
Henter...

Guiden til at finde geniale firmagaver til dine ansatte

Når du skal finde de geniale firmagaver til dine ansatte, handler det om at finde noget, som ikke bare opleves som et tilfældigt valg. For ligesom med alle andre gaver, skal firmagaver til ansatte udvise anerkendelse og taknemmelighed for medarbejderens indsats og på samme tid få dem til at føle sig set og forstået.

Det gælder uanset om firmagaven skal bruges til en rund fødselsdag, et jubilæum eller en firmajulegave til de ansatte. Derudover skal du se firmagaver til de ansatte som medarbejderpleje og employer branding i en og samme pakke. For medarbejdere der føler sig set og værdsat, er medarbejdere, som bliver ved med at yde en god indsats. Og som taler pænt om dit firma til andre. Både potentielle kunder og potentielt kommende medarbejdere.

 

En god firmagave til dine ansatte kræver omtanke

Så det er ikke lige meget, hvad du vælger i firmagave til dine medarbejdere. Eller hvordan du præsenterer gaven til dem. For du kan også bruge firmagaver til at kommunikere virksomhedens værdier – både gennem den konkrete gave, materialet gaven og indpakningen er lavet af, og den miljømæssige påvirkning fra begge dele.

Samtidig kan den rigtige firmagave være med til at højne medarbejdertilfredsheden i virksomheden generelt. Fordi du giver dem noget, som skaber en positiv stemning blandt medarbejderne. Og får dem til at tale positivt om firmaet – og måske ligefrem også dig – i hverdagen.

Så den geniale firmagave kan give et lagt større Return Of Investment end det, du har givet for den.

 

Det sværeste valg ved firmagaver til medarbejderne

Det sværeste valg ved firmagaver til de ansatte – og særligt ved firmajulegaver til de ansatte – er dog nok, om du skal vælge at give den samme gave til alle. Eller skal finde individuelle gaver til hver enkelt.

Ved firmagaver der gives til ansatte på deres fødselsdag eller ved et jubilæum, er det bedste valg, altid at give dem individuelle gaver fremfor den samme gave til alle. Ved at vælge en unik gave til medarbejderen, der passer til ham eller hende, er der større chancer for, at de føler sig set, forstået og værdsat. Udfordringen er at vælge den rigtige gave – og sætte firmaets aftryk på den på en eller anden måde.

Når det kommer til firmajulegaven til de ansatte, vælger de fleste at give den samme gave til alle medarbejderne. Både for at give dem noget fælles at tale om, og for at mindske risikoen for misundelse. Risikoen er bare, at du netop giver dem noget at tale om, hvis du vælger en gave, medarbejderne føler er helt ude i skoven. Og det vil der altid være nogen, som synes.

Omvendt kan det blive ret tids- og ressourcekrævende, hvis du skal finde individuelle firmajulegaver til hver enkelt ansatte. Særligt hvis du har mange ansatte. For det kræver, du sætter dig ind i den enkeltes interesser og præferencer. Eller sætter dine mellemledere til det. Og det tager tid hos alle de involverede.

 

Hvad må du give i firmagave til ansatte, før de skal betale skat

Endelig er der den skattemæssige side af sagen. For modtager medarbejderne en gave fra deres arbejdsgiver, bliver de beskattet af den.

Dog har Skat indført en ”bagatelgrænse”, som giver arbejdsgiveren ret til at give sine medarbejdere gaver og andre påskønnelser for op til 1.300 kroner om året (2024-tal). Altså kan du som arbejdsgiver årligt give medarbejderne gaver for maksimalt dette beløb – inkl. firmajulegaver – uden at medarbejderne skal betale skat af dem. Så giver du medarbejderne en firmajulegave til f.eks. 800 kroner, kan de maksimalt modtage gaver for 500 kroner resten af året.

Endnu værre er det, at hvis det samlede gavebeløb over et år overstiger det årlige maksimumsbeløb, beskattes medarbejderen af HELE beløbet. Dog gælder det samtidig, at julegaven ikke beskattes, så længe den koster under 900 kr. Også selv om medarbejderen har fået gaver for mere end maksimumbeløbet. Læs mere her om maksimumsbeløb og beskatning på Skats hjemmeside.

Tilsvarende må du give medarbejderne jubilæumsgaver på op til 8.000 kroner (2024-tal), når de har været ansat i henholdsvis 25, 35, 40, 45 og 50 år.

 

Kan firmagaver til ansatte trækkes fra i virksomheden?

Firmagaver til de ansatte kan trækkes fra i skat – dog maksimalt med et beløb, der svarer til den skattemæssige bagatelgrænse.

Så giver du medarbejderne for mere end bagatelgrænsen på et år, bliver både firmaet og medarbejderen sådan set ”straffet” for det. For firmaet kan ikke trække den del af beløbet fra, som overstiger bagatelgrænsen. Og medarbejderen bliver beskattet af det – i værste fald det totale beløb, de har modtaget gaver for hele året.

Derfor er der ekstra god grund til at sikre dig, at du holder dig inden for bagatelgrænsen, når du finder firmagaver og firmajulegaver til dine ansatte.

 

Sådan vælger du individuelle firmagaver til dine ansatte

Når du skal vælge individuelle firmagaver til dine ansatte ved f.eks. fødsels- eller andre mærkedage, handler det i høj grad om at sætte dig lidt ind i den enkelte medarbejders interesser, præferencer og stil. Samt at overveje, om de på nogen måde kan misforstå dit gavevalg på en eller anden måde.

For folk er utroligt nærtagende. Eller også skal der nok være nogle kollegaer, som er det på medarbejderens vegne. Måske fordi de er misundelige på den gave, medarbejderen har fået. Eller for at have noget at tale om. For utilfredshed med chefen og firmaet er noget, der nemt giver medarbejderne noget at snakke om. Og skaber en dårlig stemning i virksomheden.

Derfor er det vigtigt, at du gør dit forarbejde ordentligt. Det kræver en målrettet plan, som du bruger hver eneste gang. Så er du sikker på, både at komme hele vejen rundt om gavemulighederne for den enkelte medarbejder, og at du behandler alle på samme måde.

Fremgangsmåde kunne f.eks. se sådan her ud:

 

1. Er du den rette til at finde firmagaven til medarbejderen?

Allerførst kan det være en god idé at overveje, om du er den rette til at finde gaven til den pågældende medarbejder. Eller om du med fordel kan outsource opgaven til den mellemleder, medarbejderen har som nærmeste foresatte. Eller en nær kollega til medarbejderen.

 

2. Undersøg medarbejderens interesser og hobbyer

Kender du selv medarbejderen ret godt, kan du med fordel starte med at se på, om der gemmer sig en gaveidé blandt medarbejderens interesser eller hobbyer. Her kan du med fordel:

  • Spørge diskret ind til deres interesser: Har de nævnt en hobby i samtaler? Måske en sport, de dyrker, eller en passion for madlavning?
  • Hvad har de på skrivebordet: Hvis de har pyntet deres skrivebord med bestemte ting, kan det give dig en idé om deres interesser – f.eks. bøger, sportsudstyr eller personlige billeder.
  • Hvad taler de om: Hvilke bøger har de lige læst, hvilke tv-serier binger de, og hvilke podcasts eller radioprogrammer lytter de til fast? Og hvilken musik eller musiker taler de tit om? Alle steder, kan der være en god idé til den næste firmagave, du skal give.

 

3. Læg mærke til deres tøjstil, personlige stil og generelle livsstil

Medarbejderens tøjstil kan give mange hints om deres præferencer. Ved at lægge mærke til, hvordan de går klædt, kan du få en idé om deres smag. Og ved måske at sætte dig lidt i deres livsstil, kan du ofte finde en god idé til en firmagave, som de vil værdsætte. Så:

  • Læg mærke til deres tøjstil og farver: Har de en særlig tøjstil, er de til skjorte/bluse eller t-shirt, og går bestemte farver, mønstre eller motiver igen på meget af deres tøj?
  • Hold øje med deres accessories: Hvilket metal, hvilken sten og hvilken farve har deres smykker, ur eller andre former for accessories, som de går med. Måske kan du finde noget i samme stil?
  • Hvordan lever de privat: Bor de alene, har de en partner, børn, hund, kat eller andre kæledyr? Og bor de til leje, eller ejer de deres bolig? Her kan der oftest også gemme sig nogle ellers oversete gaveideer.

 

4. Spørg nære kollegaer til råds

Kollegaer, der arbejder tæt sammen med den pågældende medarbejder, kan ofte give værdifuld indsigt i, hvad der vil falde i god jord.

  • Spørg diskret kollegaerne: Hvad har de bemærket om medarbejderens interesser? Er der noget, medarbejderen har nævnt, de går og ønsker sig? Måske har medarbejderen nævnt noget i forbifarten, som kollegaerne husker.
  • Husk også de mere perifere forbindelser: Det er ikke nødvendigvis de nærmeste kollegaer, der ved mest om medarbejderen. Så læg mærke til hvem i firmaet, medarbejderen tit taler med. Eller måske kommer sammen med privat. De ved måske også noget.

 

5. Personliggør gaven og sæt firmaets ”stempel” på den

Er der tale om en firmagave, vil du sikkert også gerne have, at det kan ses, at firmaet har givet gaven. Samtidig kan selv en simpel gave gøres mere personlig ved at få indgraveret eller påtrykt medarbejderens navn, initialer eller en personlig hilsen på gaven. Dette viser, at der er lagt ekstra tanke bag gaven – og giver dig mulighed for at få sat firmaets ”stempel” på gaven ved samme lejlighed. Derfor bør du undersøge mulighederne for at få:

  • Indgraveret noget på gaven: Det er typisk løsningen, hvis du giver medarbejderen en gave af metal eller træ. Her findes der rigtig mange gavemuligheder hos firmaer, som har specialiseret sig i gravering. Ligesom der findes forholdsvis billige muligheder i dag for at få indgraveret noget i stort set alle former for gaver, som der kan graveres på.
  • Påtrykt noget på gaven: Tilsvarende kan du finde masser af digitaltrykkerier på nettet, som tilbyder gaver med påtryk på alt lige fra personlige notesbøger til kopper. Eller læderomslag til f.eks. notesbøger i standardformat, hvor du kan få præget medarbejderen navn eller initialer i.

 

6: Du behøver ikke vælge en fysisk gave

Det er ikke altid, det er muligt eller giver mening at finde en fysisk gave til medarbejderen. F.eks. fordi medarbejderen holder af eksempelvis aktive oplevelser i naturen. Her kan en oplevelsesgave være et godt alternativ. Er det tilfældet, bør du:

  • Finde en passende oplevelsesgave: Der passer til medarbejderens interesser eller præferencer, hvad enten det er en vildmarkstur eller et fine dinning arrangement.
  • Holde dig inden for skattegrænsen: Selv om et kan være fristende at give en dyr oplevelsesgave, skal du hele tiden huske på, at der stadig skal være budget til firmajulegaven uden at overskride bagatelgrænsen.
  • Finde en måde at brande gaven på: Så medarbejderen får ”et bevis” for, at det er en gave, han eller hun har fået af firmaet. F.eks. med et gavebrev på firma-brevpapir, eller ved at lave et gavecertifikat med firmalogo på oplevelsesgaven, som medarbejderen kan hænge op.

 

7. Vælg noget, der både viser omtanke og værdsættelse

Gaven behøver ikke være dyr, men den skal vise, at du har tænkt på, hvad medarbejderen ville sætte pris på. Det kunne være noget så simpelt som deres yndlingschokolade eller en bog af deres favoritforfatter. Så husk at spørge dig selv, før du vælger, om:

  • Det er tydeligt at forstå, hvorfor du har valgt gaven: Det skal være tydeligt for medarbejderen, og dem som kender vedkommende godt, hvorfor du har valgt netop den gave.
  • Du kan skabe en endnu tydeligere sammenhæng: Ved f.eks. at skrive noget i kortet til gaven, som viser, at du har ”set” din medarbejder. Eller holde en lille tale ved overrækkelsen, der understreger det.

 

8. Hold styr på gaverne

Gør dig selv og firmaet den tjeneste, at holde styr på, hvad du har givet til de enkelte medarbejdere, når du vælger en personlig firmagave. Fordi du så ikke får:

  • Givet det samme til dem igen: Det er dumt at bruge tid på at finde en personlige gave, og så kommer frem til – og endnu være give – det samme igen.
  • Valgt det samme til en anden: Får du givet det samme til to medarbejdere – der måske ligefrem er nære kollegaer – inden for kort tid, begynder snakken hurtigt at gå om, at du springer over, hvor gærdet er lavest. Så gør det kun, hvis det virkelig giver mening.

 

Sådan kan du også vælge ens firmajulegaver til de ansatte

Medmindre du har et lille firma, hvor du kender alle medarbejderne direkte, eller lægger valget af julegaver til medarbejderne ud til mellemlederne i firmaet, vælger de fleste at give det samme i julegave til alle firmaets ansatte.

På den måde slipper du også for, at de bliver misundelige på hinandens julegaver. Men har omvendt så at sige kun et skud i bøssen. Derfor kan julegaven meget nemt give medarbejderne noget negativt at tale om, hvis dit valg ikke falder i deres smag.

Her kan du med fordel også bruge en fast fremgangsmåde, som måske samtidig også skaber variation i dit valg af firmajulegaver til de ansatte. F.eks. ved at gå frem efter denne guide:

 

1. Vælg et firmarelevant tema

Gaven kan afspejle virksomhedens kerneværdier eller mission. Tænk over, hvad der gør din virksomhed unik, og hvordan du kan kommunikere det gennem julegaven.

  • Bæredygtighed: Hvis din virksomhed har et stærkt fokus på bæredygtighed, kan gaven være noget miljøvenligt. Det kunne være genanvendelige produkter, som vandflasker, indkøbsnet eller solcelledrevne gadgets.
  • Innovation: Arbejder din virksomhed med teknologi og innovation? Overvej smarte gadgets eller digitale produkter, som kan lette hverdagen.
  • Sundhed og velvære: Hvis medarbejdernes sundhed og velvære har en central værdi i din virksomhed, kan gaven være noget, der fremmer fysisk eller mental velvære. Det kunne være træningsudstyr, wellness-produkter eller abonnementer på mindfulness-apps. Men pas på med ikke at få det til at ligne et pænt indpakket krav til medarbejderne om at få noget mere motion ind i hverdagen. Det kan nemt give bagslag.

 

2. Lad temaet skifte hvert år

For at gøre julegaven aktuel og interessant kan du vælge at skifte temaet for gaven hvert år. Det gør det spændende for medarbejderne, sværere at gennemskue, hvad de får hvert år, og skaber en tradition, som alle kan se frem til.

  • Trends i samfundet: Hvis der er en særlig trend eller begivenhed, som præger samfundet, kan det være inspiration til årets tema. Så tjek op på, hvad der er oppe i tiden, og find noget, som passer til det.
  • Firmaets milepæle: Har virksomheden opnået noget særligt i løbet af året? Så lad det afspejle sig i gaven. Det kunne f.eks. være et jubilæum, en fusion eller noget helt tredje.

 

3. Inddrag medarbejderne i valget af tema

For at skabe større engagement kan du inddrage medarbejderne i beslutningen om temaet. Det kan gøres ved en afstemning eller ved at lade medarbejderne komme med forslag til temaer.

  • Spørgeskemaer eller afstemninger: Send en kort afstemning ud med mulige temaer, så medarbejderne kan stemme på deres favorit.
  • Feedback fra tidligere år: Hør medarbejderne, hvad de syntes om tidligere års gaver, og brug deres feedback til at vælge dette års tema.

 

4. Match temaet med virksomhedens kultur

Sørg for, at temaet passer til virksomhedens kultur og medarbejdernes personlighed. Hvis virksomheden har en kreativ og uformel atmosfære, kan gaven være legende og sjov. Er kulturen mere formel og professionel, bør gaven afspejle dette.

  • Kreativt tema: For en virksomhed med en kreativ kultur kan gaven være noget kunstnerisk, såsom en smuk plakat, en bog med kunstværker eller kreative værktøjer.
  • Professionelt tema: I en mere formel virksomhed kan gaven være noget f.eks. lækkert kontorudstyr, eksklusive penne eller en flot notesbog.

 

5. Skab en rød tråd mellem firmajulegaven og årets begivenheder

Hvis der har været særlige begivenheder eller projekter i løbet af året, kan gaven relateres til disse. Det skaber en rød tråd, og gør gaven mere meningsfuld.

  • Projektspecifikke gaver: Hvis virksomheden har arbejdet på et særligt projekt, kan gaven relateres til dette. Det kunne være noget symbolsk som et skræddersyet produkt, der afspejler projektets succes.
  • Gave som fejrer et fælles mål: Hvis virksomheden har nået et vigtigt mål, kan gaven være noget, der fejrer dette, som f.eks. en gave, der symboliserer teamwork og succes.

 

6. Tænk på bæredygtighed og samfundsansvar

I mange virksomheder er der et stigende fokus på CSR (Corporate Social Responsibility), og julegaven kan være en måde at afspejle dette på.

  • Donationsgaver: Overvej at give medarbejderne en gave, hvor en del af beløbet går til en velgørenhedsorganisation. Medarbejderne kan så selv vælge, hvilken sag de ønsker at støtte.
  • Produkter fra sociale virksomheder: Giv gaver, der er produceret af sociale virksomheder, som støtter udsatte grupper i samfundet.

 

7. Giv en gave, der opmuntrer til fællesskab

En gave, der kan bruges sammen, kan styrke fællesskabet blandt medarbejderne.

  • Spil og sociale aktiviteter: Overvej at give spil eller noget, der inviterer til sociale aktiviteter. Det kan være brætspil, som kan spilles på kontoret, eller fællesoplevelser som gavekort til en team-building event.
  • Fælles madoplevelser: Gavekurve med delikatesser, som kan deles på kontoret, eller en invitation til en fælles middag på en særlig restaurant i det nye år er også en gavemulighed.
     

Ved at vælge en firmajulegave med et velovervejet tema, der enten afspejler virksomhedens værdier, aktuelle tendenser eller medarbejdernes interesser, kan du skabe en gave, der er mere end blot en genstand. Den bliver et symbol på fællesskab og virksomhedens identitet, og det er noget, medarbejderne vil huske længe​.

Alternativt kan du også vælge en løsning, hvor medarbejderne selv bestiller deres julegave på en særlig webshop på nettet, som leverer firmagaver og firmajulegaver til ansatte. Så får folk præcis, hvad de ønsker sig, og det hele leveres pakket og klar til at blive givet til årets julefrokost i firmaet. Eller hvilken tradition I nu anvender i dit firma.

 

Er du klar til at vælge firmagaver til dine ansatte?

Har du fundet frem til den helt rigtige firmagave eller firmajulegave til dine ansatte ved hjælp af guiderne ovenfor? Eller har du brug for at få et bedre overblik over mulighederne? Eller ny inspiration?

Så rul op, find de mange forskellige ideer til firmagaver til ansatte i oversigten øverst på siden. Det er firmagaver, som sælges på danske webshops med høj kundetilfredshed. Så finder du jeres firmagaver her på genialefirmagaver.dk, er du sikker på, at kvaliteten er i orden. Samt at du får den bedste kundeoplevelse – og måske en fast leverandør til firmaets kommende gaver til medarbejderne.

Bedøm denne side

Klik på en stjerne