Firmagaver med logo er en god måde at brande din virksomhed på overfor både kunder og medarbejdere. Se de mange muligheder og det store udvalg inden for de forskellige former for firmagaver og firmajulegaver med logo. Og læs guiden efter oversigten, og få god inspiration til, hvordan du finder den rigtige logogave, samt hitter rundt i de ret komplicerede skatteregler på området.
Årets bedste firmagaver med logo 2025
Skærebræt med gravering
Den store guide til firmagaver med logo
Firmagaver med logo har altid været geniale firmagaver, når firmaer skal brande sig over for kunder, medarbejdere og forretningsforbindelser. Derfor findes der et hav af forskellige former for såkaldte ”logogaver”. Lige fra de velkendte kuglepenne og andre skriveredskaber over kasketter og t-shirts med logo og til vin, nipsgenstande, plaider og… og… og vi kunne blive ved.
Så stort set uanset hvad du kunne tænke dig at give som firmagave med logo, er der nogen, som allerede har tænkt på det, og tilbyder det. Eller tilbyder at trykke eller indgravere logo på stort set hvad som helst.
Hvorfor er det så populært at give firmagaver med logo?
Grunden til at firmagaver med logo er så populære, skyldes, at de giver en række fordele, som kan styrke både virksomheden og relationen til modtageren. Heriblandt:
- Øget brandgenkendelse – Når du giver firmagaver med firmaets logo på, bliver din virksomheds navn og logo eksponeret for modtageren og andre, der ser gaven. Det øger brandgenkendelsen og gør det lettere for folk at huske din virksomhed.
- Styrket kundeforhold – En personlig firmagave med logo kan skabe en tættere forbindelse mellem dig, og den som modtager gaven. For gaven viser, at du værdsætter modtageren, hvilket kan styrke både loyaliteten og relationen til modtageren.
- Reklameværdi over tid – Firmagaver som tøj, tasker eller kontorartikler med logo kan bruges over lang tid. Hver gang modtageren bruger gaven, fungerer den som en omvandrende reklame for din virksomhed, der potentielt når nye kunder.
- Differentiering fra konkurrenter – En velvalgt gave med logo kan adskille din virksomhed fra konkurrenterne. Hvis gaven er praktisk og af høj kvalitet, vil den efterlade et positivt indtryk, der kan give dig en fordel i konkurrencen.
- Motivation og medarbejderengagement – At give firmagaver med logo til medarbejderne kan øge engagementet og motivationen. Det viser, at du værdsætter deres indsats, hvilket kan føre til højere medarbejdertilfredshed og produktivitet.
- Professionelt image – Firmagaver med logo sender et signal om, at din virksomhed er professionel og tænker over de små detaljer. Det kan være med til at opbygge et positivt omdømme i markedet.
Jo mere brugbar en logogave, du vælger, jo større effekt giver den
Altså giver firmagaver med logo dig ikke kun en mulighed for at styrke relationen til modtageren. Den giver dig også en reklamesøjle, der kan skaffe flere kunder og større opmærksomhed til dit firma.
Så når du vælger firmagaver med logo, er det vigtigt, at du tænker dig godt om, og vælger noget, som giver modtageren en værdi i hverdagen. Det øger nemlig chancerne for, både at modtageren rent faktisk bruger gaven, og at reklamegaven derfor bliver set af andre, når modtageren bruger eller anvender den i sit daglige virke.
Sådan finder du den bedste firmagave med logo til din virksomhed
Så når du skal vælge de rigtige reklamegaver med logo til kunder, forretningsforbindelser og medarbejdere, er det vigtigt at tænke strategisk. Gaven skal være anvendelig, afspejle din virksomhed og samtidig eksponere dit logo overfor andre.
Derfor er det en god ide at gå struktureret frem, når du skal afklare de forskellige parametre, som har indflydelse på valget af logogaver til virksomhedens forskellige interessenter, du gerne vil påvirke.
F.eks. kan du gøre sådan:
1. Identificer målgruppen og deres behov
Først og fremmest skal du overveje, hvem modtageren af gaven er, og hvad deres behov eller interesser kunne være. For du behøver ikke nødvendigvis vælge den samme firmagave til alle dine interessenter.
- Kunder: Overvej, hvad dine kunder typisk bruger i deres hverdag. Tænk på, om de arbejder på kontor, er meget på farten, eller har specifikke behov, du kan dække med en velvalgt logogave.
- Forretningsforbindelser: Her bør du tænke på gaver, der udtrykker professionalisme og samtidig skaber et varigt indtryk. Samt udstråler høj kvalitet, soliditet og god smag.
- Medarbejdere: Firmagaver til medarbejderne bør optimalt set både udtrykke taknemmelighed for deres indsats i virksomheden, og have en praktisk værdi for medarbejderne eller deres familie i hverdagen.
2. Vælg en gave, der afspejler virksomhedens kerneforretning
Gaven skal have en naturlig relation til din virksomheds kerneforretning for at styrke sammenhængen mellem dit brand og modtagerens opfattelse af virksomheden. På den måde kommer firmagaven til at gå op i en højere enhed med det, som dit firma gerne skal være kendt for.
- Eksempler:
- Teknologivirksomheder kan eksempelvis vælge gadgets som USB-nøgler, powerbanks eller Bluetooth-højttalere med logo.
- Miljøfokuserede virksomheder kan overveje bæredygtige gaver som genanvendelige vandflasker, bæredygtigt producerede notesbøger eller bomuldsnet med logo.
- Sundhedsrelaterede virksomheder kan f.eks. give skridttællere, yogamåtter eller kits til sundhedstjek med firmalogo.
3. Vælg gaver, der er anvendelige i modtagerens hverdag
Når du vælger en reklamegave, er det vigtigt, at gaven har en reel værdi, og kan bruges regelmæssigt. Jo mere anvendelig gaven er, jo oftere vil modtageren bruge den, og jo mere bliver dit firmalogo eksponeret.
- Eksempler:
- Kontorartikler som notesbøger, kuglepenne eller covers til tablets eller telefoner.
- Hverdagsgenstande som paraplyer, krus, eller vandflasker med dit firmalogo.
- Rejsetilbehør som toilettasker, kuffertmærker eller rejseladere.
4. Tænk på gaver, der skaber eksponering af logoet
Når modtageren bruger gaven offentligt, skal dit logo være synligt for at skabe opmærksomhed og eksponering. Så vælg gaver, der giver god plads til logoet, og sikrer, det bliver bemærket.
Gode eksempler kunne være:
- Tøj som t-shirts, caps eller jakker med logo, der bliver brugt offentligt.
- Tasker som rygsække, laptop-tasker eller indkøbsposer, der bæres rundt i offentligheden.
- Elektronik som trådløse opladere eller telefonholdere, der ofte ligger synligt på skriveborde eller i mødelokaler.
5. Overvej kvaliteten og det visuelle indtryk
Kvaliteten af gaven afspejler din virksomheds image. En høj kvalitet viser, at du sætter pris på modtageren, mens en billig eller upålidelig gave kan skade din virksomheds omdømme.
- Vælg kvalitetsmaterialer: Investér i gaver, der er holdbare og af høj kvalitet. For eksempel, hvis du vælger tøj, skal det være af et stof, der holder og føles godt.
- Visuelt tiltalende design: Dit logo skal være tydeligt, men også stilfuldt integreret. Overvej farver, placering og hvordan det passer til gaven.
- Synligt, men ikke for støjende: Selv om dit logo helst skal være synligt og nemt at få øje på, bør det ikke være for stort eller virke for støjende på genstanden. Ellers risikerer du, logogaven ikke bliver brugt.
6. Gør gaven personlig
En personlig gave viser, at du har tænkt over modtageren. Det kan være små detaljer, der gør gaven mere unik og speciel.
- Personlige beskeder: Sørg altid for at skrive en personlig hilsen til modtageren på et kort, som du lægger ved firmagaven.
- Tilpasning: Gør gaven endnu mere personlig ved at få påtrykt eller indgraveret modtagerens navn eller initialer sammen med dit logo på gaven.
7. Vær miljøbevidst
Flere virksomheder og forbrugere er i dag opmærksomme på bæredygtighed og miljøbelastning. Derfor er det en god ide altid at vælge firmagaver med logo, der reflekterer en miljøvenlig tilgang.
- Miljøvenlige materialer: Overvej gaver fremstillet af genbrugsmaterialer, eller af materialer som let kan genbruges.
- Vedlæg en beskrivelse af bæredygtigheden: Få trykt et lille kort med dit firmalogo på, der fortæller, hvordan I har sikret bæredygtigheden og miljøvenligheden ved gaven. Samt hvordan gaven bortskaffes miljøvenligt og ansvarligt, når den en dag ikke skal bruges mere.
8. Overvej årstiden og specifikke højtider
Timing kan være afgørende for gaven. Overvej årstiden eller den begivenhed, som gaven gives i forbindelse med.
- Sommer: Solbriller, køletasker eller strandtæpper med logo.
- Vinter: Varme tæpper, handsker eller termokrus med logo.
- Specifikke begivenheder: Firmajulegaver med logo i december, kalendere med logo ved årsskiftet eller paraplyer med logo i årets mere regnfulde måneder.
9. Evaluer gaven og få feedback
Efter at have givet gaven, kan det være en god idé at evaluere modtagerens reaktion. Eller ligefrem indsamle feedback fra modtagerne.
- Følg op: Bed om feedback fra modtagerne. Hvordan blev gaven modtaget? Har de brugt den?
- Notér dig folks reaktioner: Hvordan oplevede du folks reaktion på firmagaven, når du gav den.
- Tilpas fremtidige gaver: Brug feedbacken og dine erfaringer til at forbedre og tilpasse fremtidige reklamegaver med logo.
Skatteguiden til firmagaver med logo
Som du kan se af oversigten øverst på siden, er det sådan set kun fantasien, der sætter grænserne for, hvad du kan få af firmagaver med logo. Næsten uanset, hvad du kan finde på, er det muligt at få som firmagave eller firmajulegave med logo påtrykt.
Hvad der i stedet kan være en udfordring, er at finde rundt i skattereglerne for, hvornår du kan trække firmagaverne og momsen på firmaets logogaver fra. For det er ikke helt ligegyldigt, hvilken værdi gaverne har. Eller om de har en praktisk anvendelse eller kan spises eller drikkes. Samt om du giver dem til medarbejderne eller kunder og forretningsforbindelser.
Når du giver firmagaver med logo til kunder og forretningsforbindelser
Det er værdien og anvendelsen af de firmagaver med logo, som du giver til kunder og forretningsforbindelser, der afgør hvor stor en del af udgifterne til firmagaverne, du kan trække fra. Og om du kan trække momsen fra.
Firmagaver eller reklamegaver
Giver du kunder og forretningsforbindelser en firmagave med logo, de kan bruge til noget praktisk i hverdagen, afhænger dine muligheder for at trække gaven og momsen fra af, hvor meget gaven koster.
Som standard betragtes en gave, hvor dit firmas navn og/eller logo er påtrykt som en reklamegave, hvis den koster under 100 kr. ekskl. moms. Og den ikke kan spises eller drikkes. Er det tilfældet, kan du trække udgifterne til både gaven og momsen fra.
For at gaven kan betragtes som en reklamegave gælder det desuden, at gaven skal være produceret i et så stort antal eksemplarer, at der ikke kan herske tvivl om, at der er tale om en reklamegave.
Repræsentationsgaver
Koster firmagaven med logo mere end 100 kr. ekskl. moms, eller kan den spises eller drikkes, anses den som en såkaldt repræsentationsgave. Her kan du kun trække 25 % af gavens værdi fra, og kan ikke trække momsen fra.
Når du giver firmagaver med logo til medarbejderne
Giver du firmagaver med logo til medarbejderne, kan du altid trække både udgiften til gaven og momsen fra, så længe gaven gives som en anerkendelse af deres indsats i firmaet – enten til jul eller ved et jubilæum.
Her skal du bare sikre dig, at værdien af de gaver, medarbejderne modtager over et år, ikke overstiger 1.300 kroner (2024-tal). Ellers bliver medarbejderen beskattet af det samlede beløb, som de har fået gaver for.
Dog gælder det, at såfremt en firmajulegave med logo koster under 900 kroner, bliver medarbejderen kun beskattet af værdien af de øvrige gaver, de har modtaget hen over året, hvis den samlede værdi af årets gaver overstiger det maksimumsbeløb, der gælder for det pågældende år.
Så koster julegaven under 900 kroner, og medarbejderen har modtaget gaver resten af året for 600 kroner, er det kun de 600 kroner, de bliver beskattet af.
Ingen skattefrie firmagaver med logo til ejerne i firmaer uden ansatte
Er du soloselvstændig med egen virksomhed, der ikke har andre medarbejdere end dig selv, kan du ikke trække julegaver fra, der er købt til dig selv. De anses nemlig som om, du har hævet penge privat.
Det gælder også, selv om dit firma er et ApS eller et A/S – eller hvis I er flere ejere i virksomheden
Så længe du er eneste medarbejder i virksomheden, kan du ikke trække din julegave fra.
Men har ApS’et eller A/S’et én eller flere medarbejdere, der får firmagaver, kan du trække både medarbejdernes og din egen julegave fra, såfremt den overholder kriterierne for julegaver ovenfor. Og du har en ansættelseskontrakt og udbetaler månedsløn til dig selv på sammen måde som de øvrige ansatte.
Er du klar til at vælge firmagaver med logo?
Sådan! Nu har du forhåbentligt både fået noget inspiration til, hvordan du vælger firmagaver og firmajulegaver med logo til kunder, forretningsforbindelser og ansatte. Samt fået bedre styr på de på samme tid enkle men alligevel lettere komplicerede regler for, hvornår og hvor meget du må trække fra for de logogaver, du giver.
Er du stadig i tvivl om, hvad du skal give? Eller har du brug for at undersøge mulighederne inden for de forskellige kategorier af logogaver?
Så rul tilbage til oversigten øverst på siden – og find den helt rigtige firmagave med logo til det formål, du skal bruge den til. Vælger du at bestille gaven fra de webshops, vi har udvalgt, er du samtidig sikret en god kundeoplevelse – og har måske fundet en fast leverandør af logopåtrykte firmagaver i fremtiden.
For vi har nøje udvalgt de forskellige webshops efter, hvor gode kundeanmeldelser de har. Samt deres samlede vurdering på TrustPilot. Så vælger du en af de udvalgte webshop, er du sikker på en god og tryg oplevelse med at købe logogaver.
Bedøm denne side
Klik på en stjerne